Igennem visdommen vil I vide, at I skal elske jer selv, for at kunne give til andre, I giver afmålt, I giver ikke frit. I skal lade disse energier være en evig flod og ikke dråber, for der gives kun tilbage, hvad I kan sende ud til jeres medmennesker.

Denne lærdom må I bringe videre til dem, der kommer til jeres hus, dem der græder, dem der er blændet af det lys, der er den fysiske verdens blændværk. Materialismens tomme råb er det, I skal råbe disse mennesker op fra, dem der fortvivlet er kommet til en blindvej, dem der ikke kan se Lyset, dem med den fysiske krops mangfoldige smerter.

Modtag den viden I kan om menneskets kroppe, men I må forstå, at denne labyrint er den hemmelige dør til Sjælen.

I skal følge jeres dag, time for time, minut for minut, se på alle jeres handlinger alle de gange det kræver en kærlig beslutning, alle de gange der opstår tanker i jeres sind. I kan ikke dømme og sende gode tanker ud på samme tid, bryd med de bånd I lægger på jer selv, I skal tillade jer i alle detaljer at give jer selv frihed. I må ikke lade jer bruge som andres redskab, I svigter de kræfter der ligger parat.

Når jeres hjerter styrer jeres hverdag, vil jeres krops smerter forsvinde. Jeres smukke sind er låst inde i det blændværk, der har været jeres liv, frigør det, frigør jer fra materialismen, som har det store faste tag i menneskeheden.

I er først ved at tage de første famlende skridt, gå med oprejst pande. Hvad I har brug for er redskaberne i jeres sind, brug dem og I vil ikke kende frygten og smerten.

På den vej I vil gå er intet let, intet vil blive jer givet, I vil have fortjent, hvad I finder givet i jeres hånd, men I må tage det første skridt, kast frygten væk, frigør jer og giv jeres Sjæl den frihed.

Lad ikke psyken (personligheden) være jeres fjende men jeres tjener.

Disse ord er for menneskeheden, når vi taler til jer, er det ikke kun ment for et menneske, det er jeres kærlige pligt at give denne viden til alle I møder på jeres kærlighedsvej.

Form det i jeres ord, brug jeres smukke kræfter og lad jer ikke forvirre af de mange der ønsker at lede jeres skridt. Tag det ansvar at I tør elske jer selv, tag det ansvar at forandre jeres liv, gå dybt ind i den kerne hvor I vil finde alle svar, hvor jeres hjælp til Planen kan virkeliggøres.

I jeres sind må I indprente jer disse ord – Frihed er den åndeliges bedste redskab, det redskab der vil føre jer ind på den lige vej mod Lyset. Det liv I efterlader, er erfaringer, I skal bruge til at bygge videre på, til den dag hvor jeres mål er nået.

I må ikke være uærlige, I forlader den del, der ikke er jer, gør ikke de handlinger, der ikke giver genklang i jeres Sjæl. Lad jer kun lede af den indre stemme og lad ingen lede jeres skridt. Fra denne stund må I bortkaste de lænker, som kærlige sjæle har pålagt jer i deres egen angst.

Se det klare Lys, kære menneskebørn, følg det på jeres vanskelige vej. I vil ikke føle den fysiske træthed, for jeres kraft vil være uendelig. Lad ingen bestemme jeres skridt, tag ansvaret for formålet med denne livstid. Brug ikke en dag af dette liv der er tilbage, uden at rådføre jer med den uendelige kærlighedskilde, jeres eget smukke indre.

Erfaringer er dyrkøbte for alle Sjæle, høsten er en dyb forståelse for kærlighedens budskab.

Til jer der tjener denne Plans smukke tanker, til jer er hjælpen i jeres tanker, kraften er i kærlighedens gerninger, frygt ikke, men giv frihed til jer selv, det vil lede jer over den første mørke dal.

I må forstå den pligt, der følger med denne hjælp, er en forståelse, I kan give videre, til dem der lider.

Når I mærker smerten, må I stoppe i jeres gerninger, brug jeres tid viseligt og forandre alle negative og nedbrydende kræfter. Lad dem ikke blive en del af jeres gave til menneskeheden.

Når I fatter disse ord fuldt ud må I forstå, at jeres gerninger ikke starter i fremtiden. Jeres gerninger startede for længe siden.

Den frihed der venter jer, er friheden for frygten, men ikke for hårdt arbejde. I vil overgive jer selv til en anden livsform, og jeres kræfter vil komme tilbage, I vil bryde de gamle veje og tage ansvaret for jer selv.

Når I giver kærlighed til jeres næste, kære menneskebørn, kan I ikke give gaver, I ikke ønsker at give, giv kun hvad jeres smukke Sjæl tillader jer at forstå er kærlighed. Giv kun hvad der er sandhed og ikke af uselviske grunde, uden at du forstår motivet bag handlingen.

Den forståelse I kræver, for at kunne udbygge forståelse i videre kredse er – giv kærlige ord som gaver, de kan ikke vurderes, brug ensomheden der vil blive jer påtvunget, til at forstå hvad der mangler i jeres eget hus.