Skip to content

Tankens kraft

Kære Menneskebarn, vi taler til dig som en elev i den specielle klasse der kræver opmærksomhed og om dette punkt, som koster udviklingen over hele kloden en masse tilbagegang. Dette punkt er menneskehedens svøbe og dette er også på dit niveau en ting der skal iagttages og bekæmpes.

Du er selv i denne klasse, hvor du går frem mod den undervisning, der ikke længere er et spørgsmål om forståelse og tankearbejde. Men tiden er kommet kære Menneskebarn, hvor du træder ud, omdanner disse tanker og lever i det spinkle, men vel-motiveret arbejde, som er dine tanker.

Du skal ikke forvente at dem omkring dig, nødvendigvis vil følge dig, eller blot forstå dine dybe bagvedliggende motiver.

Du er et menneske der udlever og lever det liv i denne inkarnation hvor utålmodigheden er et vanskeligt punkt at overvinde.

Du skal forstå at tiden for dig på dit Plan er vanskelig at forstå, vanskelig at håndtere, i sammenhæng med den udvikling der foregår over de mange liv.

Giv dig selv den forståelse og kærlighed, som du har brug for netop i dette øjeblik, hvor mange ting ny-vurderes og forkastes og en fast retning er langsom på vej i dit indre. En retning der vil fjerne dig fra de gamle veje, hvor følelserne ikke er brugt på den samme måde, men følelser om motiveringen af det endelige mål, og af deres endelige deltagelse i din udvikling. Du skal forstå at uden at brydes med gamle veje, vil du ikke betræde de nye.

Det er klart at din intelligente vilje er altafgørende, for netop den vilje er din sandhed. Din sandhed er forståelsen af det du kan fatte. Men med din udvikling bør du ikke længere befinde dig, kun i den teoriske del af denne skoleform, som netop er dit liv nu.

Vi ser dig som et menneske, der ikke uden en dybere forståelse, vil gå det næste skridt. Denne forståelse har du i dig og kan nu omsættes og bruges, til praktisk arbejde efter din frie viljes valg.

Vi ser dig som en fremtidig Lys medarbejder, på de områder hvor menneskeheden kæmper de største kampe: Troen på dem selv og kærligheden til dem selv, som en del af et Guddommelig væsen, et væsen som alle individer er en del af.

Dette er en sandhed der skal forstås og bruges i det praktiske arbejde.

KAN I SVARE PÅ NOGLE AF DE SPØRGSMÅL, DER LIGGER OMKRING MIG TANKEMÆSSIGT?

Omkring dig har du mange behov og mange begær, som ikke er en del af fortiden, men stadigvæk er en del af det liv du lever og det liv du ønsker at forandre.

Det er naturligt at udviklingen, set med det fysiske menneskes øjne går langsomt, mange af de forandringer der sker i individet, er ikke synlige for det fysiske materialistiske menneske.

Du har også problemer med at tilrettelægge måden at leve dit liv på. Dette er naturligt, da de samme illusioner der gav dig livsindhold ikke længere er tilstrækkelig.

Du har gennemskuet og forkastet de gamle modeller. Du skal tro på dig selv og det der er fremkommet igennem de lange ensomme nætter, tilbragt i fred og harmoni i naturen.

Du skal også vide, at den indre kraft består i netop at kunne tage ansvaret for det liv og forvalte den rigdom der er indhøstet, over mange vanskelige inkarnationer.

Når du forstår dette, uden personlighedens ophøjelse eller nedværdigelse, omkring de ting du ikke ønsker at huske og de ting du ikke længere fornemmer.

Når du forstår, at alle ting der er smukke og alle ting der ikke er en del, af det du ønsker at huske, alle ting er en del af dig som et individ, det er den sum af alle de ting der gør, at du kan træde frem og langsomt men sikkert bevæge dig ud på den vej, som du ønsker at betræde. Som et inkarneret menneske, er ansvaret lagt i dine hænder, den frie vilje består af dette ansvar.

Du skal ikke længere forblive i de gamle klæder, du skal ikke betræde de gamle veje, du skal afbryde de veje, der ikke længere tjener dit indres formål. Når du forstår disse ord, er mange omkring ikke længere en del af din fremtid. Det enkelte menneskes lykke er, at kunne give uden at modtage i samme mængder.

Du skal gå frit alene ud af den vej der ikke er let, men dog er din eneste mulighed for den indre fred du ønsker at finde. Du må leve i den praktiske realistiske verden, hvor du ønsker et liv i frihed. En frihed hvor du ikke behøver at gå på kompromis, med de mange meninger der er i dit indre.

Du skal ikke længere begrænse den frihed der er i tankernes og talens sprog. Når du frigiver de sidste følelser om et mindreværd og en negativ kærlighed mod dig selv, vil du fremtræde som en åndelig arbejder i det praktiske liv.

Vi ser også, at tiden om de begær der endnu ikke er sluppet, at den tid vil komme hvor du ikke lader din personlighed vejlede og bestemme over disse ting. Vi ser at du er et smukt menneske, der er udviklet, men ikke lever op til det du indeholder.

Vi tror at alle de ønsker du har, om et renere og et bedre liv, som kan deles med dem omkring dig, nødvendigvis ikke er begrænset til at leve uden andre omkring dig. Ensomhed er manges måde at udvikle og viderefører de ideer, der kræver total frihed for det enkelte menneske.

Vi ser dig på den vej alene og med kun din indre styrke som din bagage. Du skal deltage og blive en del af den Universelle kilde ved at indgå i det kredsløb, hvor dine tanker vil blive opladet og fornyet med kontakt til den kilde der ikke kan tappes, uden at troen på dig selv er til stede.

For mange mennesker er det punktet der forandrer deres liv, at kunne blive alene og finde freden igennem stilheden i deres egen indre.

Du skal ikke tro, at menneskeskabte regler for sand levevis, er baseret på de regler som mange uden kærlighed, har givet for deres eget begær og for deres egen behov.

Du lever i en kultur hvor det enkelte menneske på ny må kæmpe, på ny må finde sin vej igennem den labyrint, hvor begær og gamle tankebilleder prøver igennem mørke kræfters påvirkninger, at blive den dominerende del af mange menneskers liv.

Det er op til det enkelte menneske, ikke at tilsidesætte som en byrde men forstå, at alle disse prøvelser er udfordringer. Igennem konflikter skal du udvikle og ophøje din bevidsthed.

Du skal kunne skelne og bruge denne evne med de valg der vil komme i den nærmeste fremtid. Du skal ikke forblive i gamle klæder når du går af den nye vej. Den nye vej er symbolsk, det må være veje du har betrådt, det må være veje du kender, men din indre styrke er forhøjet.

De vibrationer du har omkring dig er ikke i stand til at forblive i det mørke og det fængsel som ydre omgivelser og påvirkninger tillægger dig at forblive i.

Du skal frigive dig, kaste de lænker og begive dig med troen og kærligheden på din egen forståelse, du skal ikke se dette liv, som en lang form for lidelse, men forstå at skønhed og glæde forhøjer og udvikler individet.

Dette er det åndelige udviklede menneskes store problem, at nedtrykthed og mørke tanker er en hæmsko, på den vej der vil udvikle sig hurtigere og sandere, når man også ser de smukke og Lysende ting omkring sig.

Det er med stor kærlighed at vi ser at du er på vej ud af et mørke og ind i en ny fase af det liv der er smukt og et valg du har gjort da du startede denne inkarnation.

MØDER JEG EN KVINDE?

Det vil blive en del af din fremtid, du vil igennem det modsatte, det feminine aspekt modtage den udfordring. Du er selv et menneske der indeholder disse aspekter, de skal omsættes og forstærkes og dette vil blive en del af din fremtid, at dele den dybe forståelse. Du skal ikke uden din intelligente vilje binde dine energier til dem der ikke forstår og er på samme udviklingstrin på dette område.

En kvinde er den udfordring du kræver, for at du yderligere kunne forfine og udvikle din sikre sans for uselvisk kærlighed.

Det enkelte individ har den frihed at kunne vælge, du skal vise verden igennem dit Lyse sind og din målrettethed, at du vil tiltrække en person af den samme kalibrer. Dette kan ikke gøres i mørket men må komme frem igennem Lyset.

Du skal forblive tro over for din overbevisning om livets sande værdier, du skal ikke på det tidspunkt gå andre veje end det dit indre befaler. Dit indre er det du har høstet i mange kampe, i mange liv.

Når den forbindelse er klar, imellem dit indre og din personlighed vil det tjene dig at lytte til disse stemmer, de stemmer der ikke længere kan overhøres.

Du vil møde mennesker med det kvindelige aspekt, igennem dette vil du udvikle og forfine disse evner.

Mennesker skal i deres tanker forstå, og i praktisk leve sandheden: Om den enkelte dråbe som giver det store vandløb.

Du skal tro på værdien af netop det du udfører, er den afgørende og endelige del, der mangler i udvikling i netop den kultur og det liv du lever. Du må ikke opgive friheden til at tænke og tale, de tanker der udspringer på det rene og Lyse i dit indre.

Det er også det der rent Universalt vil forandre verden. Når tilstrækkelige energier bliver fokuseret på disse punkter, så vil påvirkningen brede sig langt og blive en del af forandringen, i den tidsalder der ikke længere kan udskydes. Den tidsalder hvor værdien af nye tankeformer langt vil overstige den gamle tidsalder.

Det vil blive en videnskab for menneskeheden, at ophøje de åndelige sandheder til en lærdom,  ikke for de få, ikke for dem der kæmper sig frem mod Lyset, men for dem der på ny skal give denne Klode en overgang, dem der bliver tilbage for at viderefører det arbejde der på mange måder ikke er lykkedes, men vil blive fremskønnet i den nye tidsalder.

Du føler dig som et lille og ubetydelig væsen, du udstråler denne energi og du tiltrækker det samme. Dette kære Menneskebarn må du forandre og forstå at den del som du udvikler og forfiner, er den vigtigste del i det samlede Solsystem.

Du består af lige dele menneske og Guddommelighed. Det skal forstås på den måde, at du er ikke over og du er ikke under noget af det smukkeste i Solsystemet, eller noget af det ondeste eller mørkeste, du består af alle disse dele. Du er kommet til et skridt i din udvikling hvor du haster mod Lyset, ikke for at forblive et bedre og Lysere menneske, men for en kraft du ikke på nuværende tidspunkt forstår drager dig mod dette punkt.

I mange stunder er dit ønske, behov og begær målrettet mod mørkes kræfters ønske om et liv på et yderliggående plan. Det er en indre kamp hvor personligheden vil lide den død, den er ikke i stand til at modstå dit indre pres.

Vi ser en skønhed omkring dine tanker, om det individuelle menneskes muligheder. Du skal udleve gamle tankebilleder og tro på dig selv og de kræfter du indeholder.

Det er punktet hvor mange opgiver, når de står og skal tage det første skridt, på den lange og besværlige vej, vælger mange at forblive hvor de er i troen om tryghed på det gamle og det kendte.

Dette vil stoppe fremgangen og forhindre dig i at kunne række hænderne ned og løfte dem op der står og behøver din hjælp.

Vi ønsker dig kærlighed i troen på din indre styrke vil blive den dominerende kraft, i den tid du ikke kan undgå at møde.


 

Back To Top