Skip to content

Jeg har et problem med en mand som kører psykisk på mig

Du er et menneske, der ønsker at have orden i denne inkarnation, Du har lært at leve med kaos omkring dig.

Det er ikke, hvad dit indre ønsker at gennemføre. Du står som et menneske med ansvar og kan ikke deltage i dette væsens ustabile følelsesliv.

Du må bryde, det er kærlighed at afklare og tage ansvaret for dem omkring dig, som er i din varetægt.

Disse påvirkninger vil ikke være uden skadelige virkninger, på de unge Sjæle der er i din varetægt.

Du må også forstå, at dette menneske behøver den vilje det kræver ikke at forsætte med at give den kærlighed, som er negativt, fordi den ikke hjælper denne person, der ikke tør tage ansvaret for sit eget liv.

Du skal vide, at det ikke er uden påvirkninger fra dem omkring dig, at dette forhold ikke kan blive afsluttet.

Du vil også finde, at der intet er tilbage af de psykiske og fysiske tiltræknings vibrationer der har startet dette forhold.

Du må indse, at det ikke er kærligt at forsætte, når dit liv ikke er til gavn for det du har besluttet dig til i denne livstid.

Problemerne i denne hverdag er en synlig belastning på dem, som du ønsker at give kærlighed.

Brug din intelligente vilje til at stoppe denne indgriben i din frihed og det ansvar du ønsker at tage for dit eget liv.

DE TRUER MED AT FJERNE MIN SØN?

Kære Menneskebarn, det er klart, at det barn er påvirket af disse følelser, dette barn er også en del af det kaos, der er i jeres liv.

Du må forstå, at ansvaret for denne unge Sjæl er lagt i dine hænder, du er forskellen mellem kaos og orden.

Du skal ikke frigive dette barn og lade det blive påvirket af disse menneskers indgriben.

Omkring dig er der et Lys, du kan tage ansvaret og bringe orden omkring dig, og du vil finde, at dette barn er lagt i dine hænder, for at kunne påvirkes af det du indeholder.

Du må hjælpe med uselvisk kærlighed og ikke overlade det til fremmede omkring dig.

Det er en del af din karma at blive givet dette ansvar. Det er et krav om uselvisk kærlighed, der overstiger, hvad du kan give.

Dette vil lære dig, at du skal give mere end du modtager, du skal ikke forsætte med svaghed men med styrke og forstå, at den styrke vil blive til gavn for dem, der er i din varetægt.

Mennesket må forstå, at alle Sjæle er individuelle og skal leve deres karma. Intet barn er ejet af de mennesker, der er valgt til forældre.

Dette barn er en del af den forpligtelse, der påhviler dig for denne livstid.

Du skal støtte dig til dem, der med kærlighed vil række dig en hjælpende hånd. Du skal koncentrerer dig om at skabe orden i alting omkring dig, og det der vedrører din fremtid.

Du skal benytte de muligheder, der ligger som en klar tilkendegivelse for at skifte de omgivelser ud, hvor dette barn befinder sig.

Du skal også tilbringe den kostbare tid der er givet, med at blive en del af den tillid dette barn behøver.

Du skal holde disse børn omkring dig og vise dem, at kærlighed kan forebygge forvirring og had. Kaos vil splitte og give en tungere karma for disse børn.

Dette er lagt i dine hænder, det er din frie vilje, der står imellem dem og kaos.

VI KUNNE GODT TÆNKE OS EN STØRRE LEJLIGHED?

Du må forstå, at den fysiske verden og forhold omkring dette er uden betydning.

De følelser og den orden, der hersker i et lille hjem, er af større betydning end materielle omgivelser.

Din kærlighed for disse væsner er forskellen, ikke det materialistiske og den verden der omgiver disse børn.

Du må også forstå, at unge Sjæle forstår og værdsætter tryghed, men ønsker ikke at blive en del af det blændværk omkring dem, som lever i kaos.

Du skal styrke og udbygge det forhold, der er imellem dig og de unge Sjæle, brug dine kræfter på disse vigtige skridt.

Du vil finde, at du vil modtage en dybere kærlighed og en forståelse for handling, når du ofrer den tid og det liv, du kan give til de unge Sjæle.

Du skal også forstå, at det menneske, der for dig er det største problem selv er et menneske i dyb kaos og forvirring.

Du skal lære at tilgive og forstå at dette menneske er det, der er offeret. Du er den, der skal lede ham til at blive en del af den uselviske kærlighed, og ikke omgive sig med had og sende disse vibrationer ind i det hjem hvor kærligheden er vigtigere end de materielle goder.

Du må forstå, at så længe du ikke afviser disse negative energier, så vil du modtage dem og blive nedbrudt.

Du skal sende alle negative tanker tilbage, og du vil finde, at med din styrke og din ro vil du ikke bruge dine følelser. Du vil opnå en fred og få en chance for at give de unge Sjæle den tryghed, der er nødvendig for at oplyse de unge Sjæle om værdien af orden, også i det fysiske liv.

VI HAR KØBT EN LILLE HUND SAMMEN, SKAL DEN MED HAM ELLER SKAL DEN BLIVE HOS OS?

Dette er ikke et væsentlig spørgsmål, dette er kun af kærlighed og hensyn til dette væsen.

Dette væsen vil modtage den samme kærlighed, som den modtager omkring dig.

MIN MOR OG STORESØSTER FUNGERER JEG IKKE SÅ GODT MED, HVORDAN KAN JEG TAKLE DET?

Dette er også en del af dit personlige kaos. Du skal lære at forvandle gamle tankebilleder til positive tanker, om de ting der tilhører fortiden.

Dette er ikke let, for dem det vedrører, men du må vise den vilje, det kræver at tage det første skridt til at forandre de gamle tankebilleder, og tilbagesende de positive tanker samt den kærlighed du indeholder.

Du må forstå, at mennesker omkring dig også er væsner der skal lære at forstå og give mere end de modtager. Dette er en universel lærdom, der ikke skal undervurderes.

De mange problemer om mennesker i den samme kreds er ikke tilfældigheder, men er en del af den hårde skole på udviklingsvejens lange og trange stier.

Du skal give positive tanker tilbage og afstå fra at optage negative følelser.

Du skal også, med styrke, kunne forstå upersonlighed og få en forståelse for, at de mennesker omkring dig selv mangler overblikket. Det er din chance for at vende disse forhold til noget positivt.

Det er gamle tankebilleder, der kommer imellem jer. Ræk hånden ud og lad dem vide at du føler en positiv holdning og en forståelse. Undlad ikke at lade den kærlighed du udtrykker i ord være en del af din tankegang.

VIL JEG I DENNE INKARNATION MØDE MIN SJÆLSVEN?

Dette vil ikke være muligt i denne inkarnation.

Du har omkring dig et skær af frygt for mange ting. Denne frygt er ikke uden begrundelse i det fysiske liv.

Vi ser i dig med en klarhed og en styrke, som du må forstå at fremelske i dig selv. Du må også elske og forstå, at du er et stærkt åndelig væsen, der er tynget af de praktiske livsbetingelser.

Du har påtaget og er blevet pålagt det store ansvar. Du må forstå at dette ikke er tilfældigt, det er en del du skylder fra tidligere liv, at kunne give uden tanker for dig selv er uselvisk, at kunne give til dem der en del af dit ansvar.

Du må tro på, at du har den indre styrke til denne vanskelige opgave, og du vil ikke opgive. Du vil fuldføre denne opgave og udvide din bevidsthed.

Du skal også lære at benytte dig af de midler og teknikker, der findes for mennesker, der har taget det første skridt på den åndelige udviklingsvej.

Du er et væsen, der vil bruge denne kilde, når du lærer at finde stilheden og tomheden. At tage det første skridt og kunne lytte til det indre, det vil give dig fred og det overblik, du mangler på dette tidspunkt.

HVORFOR HAR JEG SÅ MANGE SMERTER I MIN KROP?

Det lyder ikke som kærlige ord, når vi siger, at dette er en hjælp og en påmindelse, om de ting du ikke gør.

Du skal forstå, at smerter er en hjælp fra dit indre. Dette er signaler, du bør lytte til og leve efter.

De smerter er en del, af den måde du lever på, og de tanker du har, det er resultatet af de ting, du undlader at gøre i denne inkarnation.

Du bliver også påmindet om den føde du indtager.

Det er en påmindelse for mange mennesker, at den fysiske krop er et vigtigt redskab, for det åndelige menneske.

Du bør overveje at søge hjælp om disse vigtige spørgsmål. At indtage den rette føde for denne krop, er et af de store skridt mod en fred med din krop.

KOMMER JEG TIL AT LEVE MED MIN SØNS FAR IGEN?

Det vil være en mulighed, når du finder den styrke, hvor du kan hjælpe dem, der er omkring dig og ikke blive et offer for følelser.

Du må forstå, at upersonlighed for mange mennesker, er ikke en tankegang de ønsker at forstå.

Upersonlighed vil give dig det overblik og den ro, der vil tiltrække dette menneske, og I vil have den fornødne baggrund for at forsætte og udvide jeres forståelse, som kan give et stabilt og varigt venskab.

Efter år i kaos vil du forandre dine tankebilleder, og med din frie vilje kan du beslutte og ønske at forandre gamle tankebilleder. Du vil opbygge positive tankebilleder for et samvær med denne person, som vil blive en del af det første skridt.

Der er muligheder i det menneske, som indeholder de værdifulde ting, du føler dig tiltrukket af.

Opbyg disse tankebilleder og bevar overblikket i jeres forhold, dette vil skabe tillid og tro på en fælles fremtid også hos denne person.

Du er et væsen, der ikke er usynligt for os i denne dimension, du er et Lysvæsen der kæmper og prøver at færdiggøre, hvad du har påbegyndt.

Du er en vigtig del og kan påvirke, de unge Sjæle omkring dig i en grad du ikke forstår i dag.

Dette er ikke en opgave, der kan udføres med lethed. Det kræver den kærlighed, den uselviske kærlighed som er den stærkeste kraft i universet.

Det er du med din egen frie vilje i stand til at give, vi ønsker dig fred. Adgang til dit indre vil give dig denne fred, og du vil kunne blive et Lysvæsen.

Der er dem, der vil oplyse på de steder, hvor mørkets magter har den store og stærkeste magt.

Det er klare ord, når din tankekraft kan forstås af dig selv, så vil du forstå, at dette er det første skridt til at forandre den hverdag, der er i kaos.

Når du med tillid og tro på dig selv kan tilgive dem omkring dig og fra dette øjeblik opbygge en fremtid, hvor du har kontrol og er bistand til at styre dit eget liv. Da vil du tiltrække dem, der forstår og værdsætter dine kvaliteter.

Vi ønsker dig stor kærlighed i dette vigtige arbejde på udviklingsvejen.


 

Back To Top