ER DET KARMISK DET ULTIMATIUM MINE BØRN STILLER MIG? Du skal have i tankerne og fastholde at børn er et begreb, som på flere sprog…
Hvordan skal jeg leve i pagt med mit indre?
Du skal befri dig selv fra en lille ting ad gangen, og opløse det negative, lige så effektivt som de opgaver du stiller dig selv i hverdagen. Løse dem ud fra det synspunkt, at den forståelse du opnår, vil komme de nærmeste og hele verden til gode.
Følelsesmæssig styrke er den energi, man taler om, når der tales om styrke, ikke styrke der vil knuse andre, men styrke til at bygge videre på den åndelig viden, som du modtog over tusinde af liv.
Når hjulene er sat igang, kan du ikke bremse dem.
Du skal turde elske og række din sjæl ud og se stort på de ting, der har kastet skygge over dit liv. Det vil bringe dig tilbage på det spor, som du er kommet bort fra.
Du skal, som menneske, række dine hænder ud, og hjælpe de tanker op til overfladen og gøre dem til frugtbare handlinger, som vil give dig fred, så du kan sprede den fred i dine gerninger.
Du skal også vise forståelse for dig selv. Uden adgang til din sjæl, kan du ikke have et liv. Tilgiv fortidens ugerninger.
Du kan ikke dele din krop, med det menneske du elsker, uden at der er en direkte forbindelse til din sjæl. Du skal forbinde din krop og sjæl for at kunne elske, det er det alle søger.
Du skal modtage de mange kærlighedstegn og give tilbage. Tilgiv og forstå, at din glæde i dette liv er summen af de gerninger, du giver tilbage.
Du vil finde, at din lykke er lagt i dine egne hænder. Ingen magt kan forandre de ting, der er sket. Kun du som menneske og udødelig sjæl, kan bringe glæden tilbage i dit eget liv, du behersker selv resten af dit liv.
Dem der ikke selv ønsker at give til det sidste, kan ikke komme videre, thi vejen er kun for dem, der ønsker at yde alt til det sidste.
Dem der ønsker at gå den åndelige vej, må forstå at de skal give alt og kaste det til side, der ikke tjener den store floks bedste.
Ingen kan hjælpes, som ikke fatter disse ord – du skal give mere end du modtager.
Alle de sygdomme du har, har du selv påtaget dig, og du kan kun fjerne de ting, når du giver tilbage, hvad du nægtede i et tidligere liv.
Hjælp dem der tvivler, fortæl dem atter og atter at de er dem, der kan give dem selv fred.
Glæd dig over de frugter som kærlighedens træ giver dig. Du vil også modtage de hårde ting, når kærligheden kastes i støvet.
Giv og modtag, voks ud over din krops snævre begrænsninger, din Sjæl kan kun udfolde sig i takt med din forståelse.