Skip to content

Hvilket job vil passe godt til mig?

Dette kræver et svar, der dækker over mange områder i dit liv. Du er en person, der har tilsidesat dig selv, levet andres liv og ikke taget ansvaret for det, der var dit liv i den fysiske krop i denne inkarnation.

Du vil finde, at mennesker der er svage, og ikke til daglig modtager den individuelle omsorg og kærlighed, vil være dem du kan hjælpe.

Du kan hjælpe dem med de fysiske behov, men du kan også hjælpe, når du lærer at elske dig selv og stole på din indre stemme. Du vil kunne hjælpe med åndelig indflydelse, der, på det tidspunkt af disse menneskers liv, er af større betydning end den overfladiske hjælp, man giver mennesker, der står på tærsklen til at forlade den fysiske form.

Det er ren uselvisk kærlighed, når du giver af dine livserfaringer, og hvad du måtte fornemme, når du finder den indre stemme, og benytter de evner, der ligger i dit indre.

Du vil også finde, at arbejdet med mennesker, der ikke kan udtrykke sig, indeholder åndelig forståelse. Disse mennesker vil blive en del af din gerning.

Når du finder den indre tilfredshed, vil du udvikle dig og blive en Lysbærer for de mennesker, der behøver en vejledning, når de ønsker at forlade den fysiske verden.

At give uselvisk kærlighed, der udspringer fra dit indre, det vil være styrken også i troen på de værdier du indeholder.

At elske sig selv er det første skridt til at kunne hjælpe og elske andre.

Dette er en sandhed, der ikke må forveksles med urealisme og hovmod. Uselvisk kærlighed indeholder ikke hovmod, ikke misundelse og dømmer ikke. Du er et menneske, en fysiske del af verden, det er din lærdom i den verden hvor du går i skole.

Den hårde del er, hvor du indhøster og medtager de værdifulde erfaringer, der ligger i at leve i det realistiske liv og ikke bortgemme sig og tro, at livets erfaringer kan høstes fra en passiv måde at leve på.

Det er åndelighed at leve, deltage i livet og blive afprøvet, dette er at udvikle sig åndeligt.

HVORFOR ER JEG BANGE FOR MØRKE?

Der er en stærk grund til denne angst, en angst der er en del af det liv, hvor du levede i fangeskab, og de mange smerter du har lidt i mørke. Du har også fornemmet utrygheden omkring dig i det hjem, hvor du modtog indtryk fra mange menneskers kaos omkring dig.

Din barndom er ikke fyldt med smukke minder, du har også været alene med mange af dine tanker.

HVORDAN FÅR JEG HJÆLP TIL AT FÅ OPLØST ANGSTEN FOR MØRKE?

Når du lærer at forstå og modtage fra den universelle kilde, og får en klarhed over de kræfter der styrer naturverden omkring dig, vil du finde, at angst for mørke er i dit indre. Denne angst er ikke betinget af oplevelser i dette liv.

Du skal påkalde og tro på de tanker, hvor Lyset er den fremherskende del.

Du må forstå, at når du skal forandre, hvad der er omkring dig og i dig, er det kun processer, der kan ske i dine tanker. Der findes ingen midler, der fjerner angst, det er kun opbyggende tankebilleder, der fjerner angst.

Den angst du føler belives, opbygges og overlever i din tankeverden, du skal forandre og udsulte de tankebilleder, som denne tilstand fremmaner i dit sind.

HVORDAN FÅR JEG EN BEDRE KONTAKT DIREKTE TIL MIN SJÆL?

Dette kan vi ikke sige dig som en enkelt og let ting at udføre. Det kræver, at du lærer at kontakte dit indre igennem meditation, du skal finde stilheden, og lære at beherske dine følelser og blive tanketom.

Når du kender og forstår denne vej til stilhed, vil du opnå tomhed, og i denne tilstand vil du modtage, den kontakt du søger.

Du må forstå at i tankevrimlen og i følelsernes verden, vil du blokere når du ønsker at kontakte dit højere selv.

Du kan blive i stand til at opnå denne tilstand, når du modtager hjælp fra dem, der kan igangsætte dig, og du vil modtage forståelsen for denne teknik, når du er åben og tror på dig selv.

HVORDAN FÅR JEG EN BEDRE KONTAKT TIL MIN SJÆL?

Dette kan vi ikke sige dig som en enkelt og let ting at udføre. Det kræver, at du lærer at kontakte dit indre igennem meditation, du skal finde stilheden, og lære at beherske dine følelser og blive tanketom.

Når du kender og forstår denne vej til stilhed, vil du opnå tomhed, og i denne tilstand vil du modtage, den kontakt du søger.

Du må forstå at i tankevrimlen og i følelsernes verden, vil du blokere når du ønsker at kontakte dit højere selv.

Du kan blive i stand til at opnå denne tilstand, når du modtager hjælp fra dem, der kan igangsætte dig, og du vil modtage forståelsen for denne teknik, når du er åben og tror på dig selv.

VIL DET SIGE, AT JEG AUTOMATISK VIL FÅ KONTAKT MED DE MENNESKER, DER VIL HJÆLPE MIG TIL EN ÅBEN KONTAKT TIL MIN SJÆL?

Du skal bryde op fra de vante stier og begynde den del af dit åndelige liv. Med din indre styrke skal du tage ansvaret for dine egne handlinger, og ikke lade andre bestemme over de kræfter der er dig, de kræfter der ønsker at forandre den hverdag, du ikke ønsker at leve.

HVORFOR HAR JEG SVAMP PÅ MIN KROP, ER DET NOGET PSYKOSOMATISK?

Det er et fysisk problem, du skal undersøge og forstå den indflydelse, den føde du indtager har på dig, den skal være afpasset til kemien i din krop. Du skal opsøge dem, der forstår at hjælpe dig, der er ting i din krop, der ikke fungerer, dette kommer fra blokeringer i dit halschakra.

JEG HAR HAFT NOGLE USÆDVANLIGE FORNEMMELSER, HAR DET NOGET AT GØRE MED DE TING, MAN IKKE FÅR SAGT?

Dette er en del af en underbevidsthed, der ikke værdsætter og forstår, hvordan du lever.

ER DET MIN DÅRLIGE SAMVITTIGHED?

Dette ord findes kun i menneskelige forstand, det ord kan vi ikke godtage. Der findes ikke dårlig samvittighed, der findes en indre stemme, som prøver at forandre din personlighed, den er en hjælp. Denne samvittighed er din Sjæl, der prøver at gennemtrænge personlighedens stærke mur. Det kommer også delvis af manglende tro på dine beslutningers rigtighed.

HVIS JEG NU GERNE VIL HAVE ÅBNET OP FOR MIN SJÆL HVORDAN GØR JEG DET SÅ RIGTIGT?

Du ER en Sjæl, du kan ikke åbne op for det ER dig. Du skal lære at forstå, at personlighedens dominans skal brydes, og denne personlighed skal gøres til en tjener for din Sjæl, og for det væsen du er. Du skal ikke tro, at mange af de ting, du ikke ønsker at tænke på fra din barndom, er tilfældigt.

Det er prøvelser, der i dag giver dig en forståelse, som kan hjælpe dig, når du skal give den sidste hjælp, til mange af dem der ikke ønsker at leve.

HVORFOR HAR JEG SÅDAN EN TRYKKEN I MIT HALSCHARKRA NU?

Du skal huske, at den bedste hjælp, du kan give dig selv og andre, er at sige, hvad der oprigtigt er i dit hjerte. Det er ikke en negativ ting at tilbageholde, det er kun negativt, så længe at du fastholder denne tilstand og ikke erkender, at hvad du ikke ønsker at gøre, vil give dig disse symptomer.

Du er også bange for at såre dig selv, du er bange for, at udlevere dig til dem der ikke forstår de værdier, du ønsker at leve efter.

JEG FØLER MIG ANDERLEDES END ANDRE MENNESKER, OG DET SKRÆMMER MIG

Dette er, set fra vores synspunkt, en af dine stærke sider, det markerer din begyndende selvstændighed og troen på dit eget værd, vil stige med denne selvstændighed.

Du er ikke i stand til at hjælpe og give uselvisk kærlighed, når du ikke kan tro på dig selv. Du må ikke tro, at det du forstår som anderledes er negativt, det er den begyndende virkelighed, der åbner sig for dig.

JEG SYNES OGSÅ, AT ANDRE MENNESKER ER BANGE FOR MIG, ER DET MIN UDSTRÅLING: MINE ØJNE ELLER MIN URO?

Du skjuler dig under en maske, og du prøver at klare det pres, der er i dit indre, ved at anlægge et koldt og tilbagetrukket væsen. Du indeholder smukke ting, som du ikke skal holde tilbage, du skal være, hvad du er på dette tidspunkt af din udvikling.

Vi indeholder mange positive og negative ting. Du skal forstå, at uden mørke kan du ikke se, at Lyset bliver en del af dine oplevelser. Du skal forstå forskellen på ondt og godt igennem disse kontraster. Du skal skabe en balance, og dette vil give dig den indre fred, du ønsker.

SKAL JEG KVITTE MIN FAMILIE?

Du må forstå, at du har valgt disse forældre, du har valgt denne familie, og de er givet til dig, som en del af de erfaringer du besluttede i dette liv.

De energier er en del, af alle de tanker og handlinger du udfører. Disse energier er ikke givet uden grund, de er baggrund for arbejdet med uselvisk kærlighed.

Du skal anvende de energier til det arbejde, der er den egentlige årsag til denne inkarnation. Du kan ikke fastholde mennesker omkring dig, når du bliver forhindret i dette arbejde. Du kan, uden negative følelser, bruge din tid, det er dit ansvar at anvende dit liv på den måde, så dit indre kan vejlede dig.

KAN JEG IKKE FÅ KLAR BESKED PÅ, OM DET ER GODT AT HOLDE EN PAUSE?

Der er ikke et svar at give, at holde en pause, det kan du ikke gøre, livet skal leves. Du skal udtrykke din klare mening, og du vil finde, at de, der ønsker at lytte til din sandhed, vil respektere din sandhed, som vil blive en del af din omkreds. Dem der misbruger dig, dem vil du ikke bruge disse energier på i fremtiden.

Det er den yderste kærlighed, at sige sandheden til dem der er omkring dig, uden sandhed ingen kærlighed.

Du skal bruge dit indre som en guide, du skal forstå at den eneste sandhed, der er for dig, er den der er i dit indre. Du kan ikke modtage en vejledning om de ting, der er din karma.

Du skal forstå, at det frie valg, er givet til mennesket selv. Det er det der forstås ved åndelig udvikling, at tage det ansvar der ligger i beslutninger i tanker og handlinger, dette er at leve denne inkarnation.

ER JEG DUM?

Denne målestok kender vi ikke i denne verden. At leve, at forstå dit formål med dette liv er højere begavelse end at kende alverdens bøger. Den første regel blandt mennesker er aldrig at dømme, at dømme giver en svær karma.

Dette menneske må du tilgive og sende kærlighed. Dette menneske må ikke have indflydelse på den del af livet, hvor du frigør dig fra de gamle tankebilleder, og sender kærlighed til dem, der viste dig, at selvstændighed kun opnås igennem kamp og prøvelser.

HAR JEG MULIGHEDER FOR AT FÅ NOGET ARBEJDE?

Dette arbejde vil fremkomme, når du i din tankeverden har skabt og opbygget tankebilleder, om det du ønsker at gøre. Du vil finde, at du vil udføre en aktiv indsats, for dette er noget, du ønsker at udføre. Du vil også finde, at omkring dig vil der være mange chancer for netop denne forandring i dit liv. Også når du vælger at leve i et andet område, vil du finde, at af dem omkring dig vil du blive vejledt og få vist dette arbejde.

KAN MINE OMGIVELSER KLARE AT JEG GÅR DENNE VEJ?

Det er et ansvar, der ligger i hvert individuelt menneske. At vælge og tro på sig selv er at tage ansvaret for sine handlinger.

Du skal ikke leve andre menneskers karma, det er en af de ting, der har holdt dig tilbage. At leve andres karma vil ikke fremme din udvikling.

HVORFOR ER JEG BANGE FOR AT MISTE?

Dette er også en del af manglende tro på dig selv, dit værd er fuld på højde med alle levende væsner omkring dig. Det er også rester fra de liv hvor du lærte at miste, og hvor du ikke oplevede, at fastholde hvad du troede var for evigt.

HVORFOR OPLEVER JEG, AT FOLK SER IGENNEM MIG, HVORFOR ER JEG IKKE SYNLIG NOK?

Dette er sagt med kærlighed fra os, der forstår dine dybe motiver. Du skal arbejde, med det du ønsker at udføre, du skal fremtræde med en større sikkerhed, du skal forandre dit væsen og tro på dig selv. Du skal også forandre din fremtræden og tro på dig selv som kvinde, dette er en af dine store problemer, manglende tro på dig selv.

Som et væsen, der udstråler fred, vil du blive smukkere end dem, der ikke værdsætter dit ydre.

Du skal også forstå kære Menneskebarn, at tiden ikke er som du tror, tid er over mange liv. I dette liv vil du opnå kærligheden og troen på dig selv, du vil forglemme dig selv i de gerninger, og din indre tro og fred vil vokse når du føler, at du er en del af dem, der vil give, mere end de modtager.

JEG ER BEGYNDT AT FÅ MEDFØLELSE FOR MINE MEDMENNESKER, ER DET EN BEGYNDELSE TIL USELVISK KÆRLIGHED?

Det er en del af svaret du spurgte om ikke at blive set, der er svaret i dette spørgsmål, du får hvad du giver, dette er ord du skal tænke dybt og kærligt over.

Du må ikke føle, at dette er mere, end du magter, dette er, hvad der er i dine tanker. Du må forstå, at en lille sejr er, hvad du skal håbe på. Du kan starte med at sige sandheden, og det er kærlighed at sige sandheden, det er ikke den sandhed, du kender, men den sandhed der er dine meninger, sandheden om dine inderste ønsker og at udtrykke dem klart vil give dig ny respekt.

Mennesker omkring dig vil værdsætte din dybe indsigt, du skal tro på og elske dig selv. Det er en del af det, der vil blive din første opgave, at tro på dig selv og at handle i tankernes verden, gå ud i den fysiske verden, skab disse tanker og omdan dem til virkelighed.

Du er begyndt at forstå, hvad der er dine evner, de evner der ligger til grund for dit fremtidige arbejde.

Dette skal du værdsætte, at blive givet opgaver hvor din kærlighed vil skabe, hvad du kan blive. Dette vil skabe fred i dit indre. Vi ønsker dig uendelig kærlighed på den lange rejse mod det mål, der er alle inkarnerede sjæles hjem.


 

Back To Top