Skip to content

Hvem er jeg?

Menneskeheden er i mørke, den enkelte Sjæl er ikke i stand til at se verden som den er. Illusionernes lys blænder det bange menneske. Kæmp dig ud af mørket, kom ud i Lyset.

Du må forstå, at dine fødder vil blive såret, når du vandrer over den ujævne steppe, du frygter smerterne, du prøver at give disse smerter til dem du elsker.

Du skjuler dig bag sandheden, den sandhed som kun du forstår. Udvid din forståelse, studere livet, iagttag i dit fysiske legeme den verden, hvor din rolle er at deltage aktivt i klodens kamp for renhed. Glem ikke, at du er en celle i denne krop.

Du må ikke trække dig væk fra det vigtige arbejde, der er i livet.

Kærlighed er ikke noget der kan gives som en gave, når der råbes på hjælp. Kærlighed skal som en strøm, flyde jævnt og være dit liv og ikke dine handlinger.

Kærligheden skal ikke være en gave, kærlighed er det Lys, der enten brænder eller er mørke.

Glem ikke i at ensomheden skal de tanker fødes, der vil vise dig vejen til et holdepunkt i din udvikling.

Vi ønsker dig fred, vi ønsker at dine evner ikke skal formørkes af forvirring og kaos.

Mennesket fremtræder som lysende punkter, i den verden der behøver dit Lys.

HVOR BOR DER SJÆLE, DER UDSTRÅLER MEGET LYS

Der er lyse striber ved Holbæk og ude ved fjorden.

I Jyderup ved Kalundborg, over vandet væk fra Odense, til venstre på Fyn mod vandet. Til venstre for Odense, over broen der forbinder Jylland og op imod Århus.

Vejles bredeste sted, hvor det rammer havet, fjorden der deler Jylland der er meget mørke, mest mørke ved havet ned imod Tyskland. Helt mørke i Jylland dybt inde i landet.

Lyse striber i Haderslev, ned mod Als, mange øer og en lang ø Langeland, der er meget Lys.

Lolland er der tynde striber, der hvor havet kommer efter Lolland, på Falster og Nord for Næstved, i hele Næstved og Vordingborg og Nord for Vordingborg er der en tynd stribe.

Stærke Lyse striber i København, midt i København, tynde striber omkring København. Lys, en lang rod ved Roskilde. Køge og op mod Hillerød. Ingen Lys i Nordsjælland. Det største Lys på Jyllands kyst syd for Odense.

Forgreninger og rødder, alle Lyssteder er mennesker, der arbejder for Lysets kræfter.

De mørke kræfter er store, mørke er kaos og angst.  Mennesker er bløde i sindet.

HVORFOR ER JEG I KAOS?

Dit mod har svigtet dig, du ønsker ikke at deltage i den aktive og hårde verden.

Du mister ikke dit Lys, når du går i mørke, for du er Lyset.

Du taber modet, når dine tanker ikke er opbygget af ønsket om udvidelse, og af din forståelse om denne verden.

I realiteternes verden skaber du den forståelse og den viden, som din Sjæl vil bygge videre på og bruge i dit næste liv.

JEG FØLER AT JEG HAR SVÆRT VED AT KONCENTRERE MIG?

Dine evner er ligeså skarpe som altid, du tænker ikke på det, der er din opgave. Din tro og kærlighed til dig selv er på et lavt punkt.

Du vil genvinde denne tro og kaste dig ud med din fysiske formåen og ikke drømme om det, der vil komme, når dine evner er vokset.

Du vil leve livet, når din udvidelse og sandhed er klar.

HVAD ER DET AT LEVE LIVET?

Du spørger med forundring om livets mening, om alle gerninger og det at opleve og gemmelege alle ting i dette liv.

Det er det, der er en del af dit liv. Du skal finde og bevare troen på alle dine gerninger og huske at den rolle, du spiller i dette livets spil, kun er en lille rolle, der har sin vigtighed, i måden du udfører dette arbejde på.

Du skal skabe dig disse energier, i din tro på dig selv og dine mål. Og denne glæde vil sprede sig og blive en del af det, du gør for de mennesker, der tror og tænker på dig med kærlighed.

Du må ikke leve dit liv i skyggen. Du må ikke tilbringe din tid på toppen af bjerget med ansigtet vendt fra Lyset.

Rejs dig kære menneskebarn: Tag din viljes fulde kraft og ret dig op i dit fysiske væsen, rens din krop og brug den.

Rejs dig og skab de energier, som du ikke har brugt i lange tider. Genfind din fulde styrke.

Kærligheden til dig selv vil give dig kærlighed til menneskeheden.

Tro ikke at noget er dig givet for evigt. Tro ikke at du ikke kan miste hvad du har vundet.

Beskyt og udvid og giv tilbage. Med troen på renhed vil du komme over til Lysets dal.

HVORFOR SPILLER MENNESKER?

Dette er blot en del af menneskets udvikling. Det er også meditation, at tænke og udvide sine kræfter med de ting, der ikke kan forstås og ses med øjet.

Mennesker vil være aktive og finde de værktøjer, der skal bruges i en del af den fase af deres liv, hvor de vil have brug for de energier, skabt af disse mennesker. Disse mennesker er også i en udvikling.

Disse mennesker er åndelige væsener, der vil fjerne sig og komme tilbage og give mere forståelse, end de har vidst om livets mening, i dette liv.

Kære Menneskebarn, du skal se på dig selv og tænke på dig selv som et skabende menneske.

Hvad du ikke fatter er ikke mørke, for når du ikke ser over bjerget, kan du ikke se Lyset i dalen.

Du skal finde fred i dine egne gerninger og føle kærligheden, og ikke ligegyldigheden, fra dem du elsker.

Du skal give din tro til dem, der vil løfte dig og bære dig fremad i den svære tid, og du skal give tilbage til de mange når du fatter denne sandhed.

Kære menneskebarn, for dit indre blik kan du følge to bække, der løber i samme dal. I lang tid vil du lytte til to lyde, der harmonerer, og fylder dem der lytter med fryd.

Livet er som denne dal, der vil møde og komme forhindringer for de to særskilte bække.

Den ene bæk vil fravige den vante kurs, bryde og kæmpe igennem bjergets stenhårde væg og finde en vej til dens videre forløb, den hårde kamp er begyndt.

Den anden bæk vil stoppe op og danne en sø, og være tilfreds med intet at gøre, denne bæk er ikke en aktiv hjælper til udviklingen og giver ikke til andre den evige udvidelse af sandheden.

Den bæk som hviler som en sø, vil ikke forstå den bæk, der kæmper og brydes med ukendte problemer, for at komme videre på udviklingsvejen.

Denne tilstand vil aldrig vare for evigt, men vil stoppe når søen brydes med den indre stemme, der befaler den at begynde den kamp, der ikke skulle stoppe og ikke skulle mangle i dette liv.

Når bækken er klar vil den brydes, og begynde at forstå, at livet er en kamp, der ikke kan stoppe i længere tid, men kampen er den udvikling der vil vare, til du som en gnist vender tilbage til den evige flamme.

Disse to bække vil igen mødes, da vil en voksende forståelse opstå imellem dem, og de vil ikke længere være to særskilte bække men bryde de samme veje og forene sig i en målrettet flod.

Dette er jer Menneskebørns liv, dette er den del, hvor du er søen og det menneske du elsker, er den der kæmper sig igennem bjerget, for at udvide sin forståelse for ting du ikke fatter, ting som du fatter i din Sjæl, ting du ikke behøver at vide.

Du samler kræfter som søen, og nu er tiden kommet, hvor du ønsker at bryde granitten og ønsker at forsætte den hårde kamp, for atter at mødes og forenes med den der forlod dig.

Dette vil blive dit liv i denne livstid. Vi ønsker dig styrke og forståelse, for din stærke vilje vækkes, når du har udlevet denne stille periode. Da vil din aktive indsats forsætte, med den samme smukke styrke, der har bragt dig frem til den forståelse, som vil give dig det evige Lys.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE INKARNATION?

Kære Menneskebarn, som du har bestemt, da du startede på dine opgaver af denne inkarnation: At du skal lære menneskelig overbærenhed, og tilgivelse til dem der har undladt at give dig kærlighed. De smerter er en del af din læredom i din inkarnation, som er bestemt, af det væsen du er.

Det er en langsom frigørelse fra gamle tankeformer om afhængighed til de fysiske omgivelser.

Du har trådt mange skridt af den trange vej, den sidste del af vejen er total tilgivelse, overfor dem der ikke kan gengælde den kærlighed og det hensyn, du giver dem.

Dine prøver er en daglig og vedvarende kamp for opnåelse af denne frihed.

Når du behersker upersonlighedens gave, og dit følelseshav er faldet til ro, vil den åndelighed, der er en stor del af din smukke Sjæl, kunne udfolde sig og blive frigjort til en energi, der vil efterlade dig i det stærke Lys, som er din næste inkarnation.

HVORDAN KAN JEG FÅ OPLYST PESONLIGHEDEN?

Kære menneskebarn, dette spørgsmål er misforstået af mange på udviklingsvejen af disciple der søger Lyset.

Personligheden er en form, som er et nødvendigt redskab for Sjælen, en form der søger form, og som giver de smerter og det kaos, der er i mange mennesker liv.

Personligheden der søger ånden, vil blive det instrument for Sjælen, som var dens formål.

Din personlighed vil ikke blive oplyst som sådan, din personlighed vil blive forvandlet til en tjener for din Sjæl.
Det er hvad mennesket forstår ved personlighedens oplysning, når dette instrument tjener Sjælens formål, så er personligheden oplyst.


 

Back To Top