Skip to content

DHARMASKOLEN – TIL MENNESKEHEDEN

INDLEDNINGSVIS UDEN SPØRGSMÅL

Kære Menneskebørn, I udstråler mange varierede energier, I er alle på vej med det første skridt til at forandre i denne inkarnation jeres liv for evigt.

Vi vil jer en dybere forståelse for denne rejse hvor I vil blive alene med jeres indre. Med kærlighed vil vi give jer en dyb forståelse og nødvendigheden af den indre kontakt med jeres egne energifelter.

Jeres åndelighed er det arbejde i lægger i jeres egen udvikling. Det Lys I modtager er summen af de gerninger og af den hjælp I yder uselvisk til dem der er omkring jer i jeres hverdag.

I denne nye tidsalder, denne epoke, så er det nødvendig med aktiv tjeneste og ikke at henfalde til selvbeskuelse af ens egen værdi, som et individuelt væsen men en stor grad som en del af et stort væsen med udgangspunk i denne Klode.

Kære Menneskebørn, I må forstå, at det i søger kan findes igennem netop denne kærligheds indsats, når uselviske gerninger i tankeverden, skal I skabe de billeder I ønsker denne verden skal forvandles til, som er til et levende væsen der udfylder det arbejde der er en del af dette Solsystem.

I skal forstå, at i hverdagen er den rigtige relation til dem omkring jer, nøglen der åbner døren til jeres egen indre, I vil høste et udbytte der for manges vedkommende vil forandre og belyse et nyt liv.

Dette vil for nogen være deres røde tråd i dette liv, at åbne med øjne der ønsker at se med et sind der ønsker at påtage sig ansvaret for de opgaver der er valgt af hver individuelle Sjæl for denne inkarnation.

ER DER ET BUDSKAB TIL MIG?

Kære Menneskebarn, dette er et spørgsmål der kan besvares med mange svar. Der er budskaber til alle der ønsker at åbne op, der er også et budskab som du søger for din egen personlige udvikling.

Du skal frigive de tanker du har om at bryde med gamle og uønskede vaner i din hverdag, du skal belyse dig selv med upersonlighed og med et ønske om ikke at gå de gamle veje.

De mennesker du vil møde, er dem der arbejder mod de samme mål. Du er et menneske der er parat i dit indre til at åbne op og give hvad du har nægtet til dig selv, du skal tro på dig selv og begynde på den praktiske del af de mål du har sat dig. Der er ikke nogen der vil give dig retningen, når du ikke åbner op for dit indre, dette er din guide også for de mål du ønsker at nå.

Du skal med stor opmærksomhed se på, at du skal have en pause med mange af de gerninger du udfører, og tro på at dit eget indre indeholder svar, på mange af de store spørgsmål i dit liv.

Du skal ikke lade dig vildlede af dem der tror, at et svar kan findes i de fysiske gerninger eller dem der tror, at der skal menneskeskabte metoder til at finde en vej over de brusende vande, uden at blive våd, dette er ikke muligt.

Du skal forstå med dit klare indre, du vil genkende ordene når vi siger, at uden troen på det der er dig selv, kan du ikke komme videre, din udvikling er også at bremse det misbrug, af det du har tilbage af tid i denne inkarnation.

De mange inkarnationer har givet dig et dybt indblik, i disse metoder der kan helbrede og give lindring, dette må du også bruge på dig selv i tankernes verden.

Du er under pres, fra dem der ikke selv vil tage ansvaret for deres eget liv, det er ikke kærlighed, at hjælpe dem, der ikke ønsker at tage det første skridt.

TANKEBILLEDER OM UDVIKLING

Dette er et yderst relevant spørgsmål, for Menneskeheden må indse, at tankekraften er en kraft, der ikke må undlades og skal bruges med stor omtanke. Dine tankebilleder er opbygget, ikke kun fra dette liv, men over de mange inkarnationer.

Det er hårdt arbejde at forandre indgroet tankebilleder, det kræver en teknik at frakoble, trække sig tilbage og skabe sig et tomrum og lade nye inspirationer fra dit indre, blive fremherskende i de mål du ønsker at opnå.
Det er af yderst vigtighed for Menneskeheden, at forstå at tankekraften er den stærkeste menneskelige redskab på dette udviklingstrin.

Igennem denne tankekraft, kan du påvirke og forandre den verden du er en del af, den Universelle energi der omslutter dette Solsystem.

Det er også yderst vigtig at forstå, at alle tanker påvirker, og ikke kun fysisk tale og gerninger, det er det store problem for frigørelser af gamle påvirkninger.

Det er også det der fastholder krige, og kulturforskellen, der ikke vil samle Menneskeheden, men virke opsplittende.

Det skal også bemærkes, at gruppe arbejde er en vigtig del til at nedbryde de gamle tankeformer, og vigtigt at alle med en åben modtagelighed vil lytte og vurdere upersonlige meninger og tanker fra andre omkring dem.

Det er et vigtig første skridt, mod den vej mennesker på udviklingen tager, at forandre og fastholde. Med små skridt, skal du vandre den lange vej, når du magter det, kan du lægge din vej over de vanskelige og ufremkommelige terræner.

Som menneske der starter på denne hårde og lange vej, må du planlægge og bruge din intelligente vilje, til at komme i kontakt med dit indre.

Du spørger også hvad din gerninger må blive i det år der vil komme, det er en del af din Guddommelighed, at du indeholder den frie vilje og kan vælge de muligheder der er til stede.

Du vil give mere kærlighed, afbryde gamle forbindelser og dit nye liv vil indeholde en stor del af det arbejde, der behøves for Menneskeheden.

Du vil arbejde i direkte kontakt med mennesker, i den del af sognet der hjælper dem der er på vej ud af denne inkarnation.

DØDEN

Dette er en vigtig detalje, for forståelsen af opbygningen af mennesket. Menneskeheden, i den fysiske forståelse, fastholder for en stor del, at den fysiske krop, er den del der er af størst vigtighed. Dette er ikke tilfælde, det er ikke dine tanker, eller din fysiske krop der er vigtig, men dit indre som er din bevidsthed, og den del der lever igennem alle inkarnationerne.

Det er også kendt som en Sjæl, som er den åndelige del, der lever fra liv til liv. I den tilstand hvor den fysiske krop og dit sanseapparat ikke fungerer (døende) vil du blive en del af det arbejde der udføres på de indre Planer.
Det er en betydningsfuld del, og det der forandrer tilstanden til en positiv og opbyggende hjælp, til dem der står på vejen til, at frigøre sig fra de laveste Planer.

Det er en hjælp til dem, der skal på den første vandring, ind til de højere og indre Planer, der også er en del af det arbejde der udføres, af dem der er under store smerter og ikke forstår de næste skridt, at de skal udtræde fra den fysiske krop.

Du behandler også din egen personlige udvikling, og opøver en begyndende forståelse, for det der er det egentlige liv.

Det er også hvad du bringer med i begrænset omfang, igennem dit fysiske sanseapparat, det er i den fysiske verden forstået som drømme. Dette er ikke en nøjagtig melding eller forståelse, for de virkelige begivenheder på de indre Planer, men for dem der er opmærksom og kan overføre en vigtig del til den fysiske verden.

Det er en stor hjælp med en dyb forståelse, for et arbejde der er af stor betydning. Det er åndelige mennesker, der er på vej med det første skridt på den lange rejse, de første skridt foretages igennem disse rejser.

ER DØDEN IKKE EN BEFRIELSE FOR ALLE DER DØR?

Dette er et relevant spørgsmål for den samlede Menneskehed. Det er i sandhed hvad mennesker frygter, men også en uvidenhed, der forhindre meget åndelig fremgang og hvad der gør at mange mennesker, må leve unødvendige mange inkarnationer.

Vi ser omkring dig en rolig beslutning, om et ønske om en dybere forståelse, for de liv du har levet og det liv du lever.

Når den fysiske død og udslettelsen af den fysiske form frigøres, er det energifeltet der frigøre sig, det er også blandt mennesker kaldt Sjælen, også kendt som en udødelig Sjæl.

Det er en del af den gnist, der udsprang fra den første udånding og skabte denne livsbølge, det er den tekniske forståelse, for det der lever og ikke kan udslettes.

Denne energi er beriget igennem smerter og kærlighed, igennem mange liv og inkarnationer, hvor mange opgaver er blevet løst og vil blive løst igen, når de ikke udføres efter eget ønske.

Når det forstås, med de rette dybe indre forståelser og indsigter, vil mange mennesker blive fri for denne frygt, der tilbageholder en stærkere udvikling. Det er en frygt der forhindrer mennesker i at give uselvisk kærlighed, det vil også forhindre de mange selviske formål, mennesket finder igennem materialisme.

Det vil frigøre energier til uselvisk arbejde og give tilfredshed med ens egen indsats, og en dyb forståelse med de liv der kommer efter.

Det vil blive en del af de processer der gør, at en bevidsthedsudvidelse kan finde sted igennem kærlighed og ikke som i den materialistiske verden, på en egoistisk og udslettende måde.

Denne fysiske krop er et hjælpemiddel for Sjælen og bevidsthedsudviklingen over de mange liv. Det er menneskers pligt at fastholde dette hjælpemiddel i en brugbar tilstand så de ønskede gerninger kan udføres tilfredsstillende.

Du spørger også, om det er en befrielse og en glæde at indtræde i denne tilstand, det er et budskab du kan give til dem der frygter og lider denne indre angst.

De indre Planer er omkring dig og i dette rum, også i dette Solsystem at det indre Plan findes. Der er udviklingstrin og varierede tilstande, med en udvikling der foregår i tankernes verden, der hvor erfaringer udvikles og hvor hjælp gives, fra dem der har rejst en længere vej end dig selv og høstet nogle dybere erfaringer.

I denne tilstand ser du skønheden og forstår de skridt du ikke foretog og den hjælp du ikke gav, dette er tiden, men ikke tid i den menneskelige forstand.

Dette Plan vil give dig en dybere forståelse og en glæde, det er din længsel efter denne skønhed, som du ikke kan finde i den fysiske verden, der gør at mennesket starter på en udvikling, hvor dette mål er deres første motiv. Mennesket søger konstant efter lykken, men det er denne skønhed de søger, på det fysiske plan.

KAN I GIVE MIG EN VEJLEDNING OM MIT ÅNDELIGE LIV

Du ønsker en vejledning for din åndelige forståelse. Vi ser mørke, du behøver Lys omkring dig, der er påvirkninger der ønsker at stoppe din udvikling.

Vi ønsker at give dig denne hjælp, det er vigtigt at forstå dette spørgsmål på den rigtige måde. Når man kommer til det punkt i sin udvikling, er det nødvendigt at rette dette spørgsmål, mod sit eget indre.

Men vi vil give dig den forståelse også, du behøver først at frigøre dig fra de gamle tankeformer, det er dem der fastholder dig til den fysisk levemåde, du ikke ønsker at blive en del af.

Du er et dybt åndelig væsen, der er udsat for angreb fra dem omkring dig, vi mærker stærke kræfter omkring din person, der ønsker at stoppe denne udvikling. Du skal give dig selv kærlighed og påkalde dig Lysets beskyttelse.

Du er et menneske der indeholder en skønhed omkring dine tankeformer og du vil også blive en del af den verdenstjenerskare, der vil arbejde i grupper.

Med selvstændige gerninger, vil du udføre det hjælpearbejde der er påtrængt også i dette land, som på mange områder er tilbage, via dem der styrker materialismen, som det eneste formål med dette liv.

Du skal frigøre dig fra gamle tankeformer og påkalde dig en indre fred, igennem denne frigørelse, du skal også forstå, at den kilde der er tilstede og til din rådighed, kan kontaktes af alle mennesker, der vil opnå den indre fred og stilhed. Det er ikke forbeholdt de få, at kontakte og modtage vejledning i dette arbejde, men alle.

Når dine tankeformer er vedholdne og smukke, vil du også udføre det i fysiske gerninger.

Det er et meget stort problem for Menneskeheden, i denne tid hvor mange søger en åndelig forståelse, så mangler der et vigtig skridt at udføre. Uselviskhed er de gerninger der vil forandre og belyse formålet med den uselviske kærlighed.

Dette vil fremkomme igennem de omgangsformer man lever under og det ansvar man tager for sit eget liv, der vil en åndelig udvikling og retning starte.

Det er ikke uden grund, at mange mennesker udfører dette arbejde, uden at påkalde sig opmærksomhed, men det er den sande aspirant, som udfører arbejdet og ikke ønsker at høste for dette arbejde.

Det er dit første vigtige skridt, at forglemme dig selv i dette arbejde og frigøre dig fra de faste rammer. De skridt du foretager på den vej du ønsker at gå, er ikke gratis, men vil koste dig en indsats, der mange gange overstiger de materialistiske mål.

Du skal ikke forvente en tak, for den indsats du udfører, men glæde dig over de forskelle du ser på dem du giver din uselviske kærlighed, for det vil give dig en ny retning og en dybere forståelse.

Du skal orienteres igennem de oplysninger og kundskaber, der findes til Menneskehedens rådighed.

ER DER EN BESKED TIL MIG?

Du skal afbryde det forhold der ikke længere giver dig glæden, men stopper din åndelige udvikling. Du skal ikke påtage andres karma, men igennem konflikt fremkommer al udvikling og en dybere forståelse vil fremkomme når du vælger at leve efter dit indre tankebillede.

Det vil ikke blive uden kamp, den gamle fastholdenhed omkring denne person er ikke en hjælp på den vej du ønsker at udforske din egen styrke.

Du skal frigøre og tage ansvaret for den udvikling der er lagt i dine hænder, dette er en del af din røde tråd, at tage et ansvar også når det koster de smerter.

KÆRLIGHED

Du udstråler en stor styrke og et ønske om at blive en del af den tjenende Menneskehed. Du er i kamp med dit eget indre og påvirket af dem omkring dig, der ikke vil give dig den frihed.

Det er dem der er din første forhindring, det er dem du med din frie vilje og med kærlighed skal frigøre dig fra. Der er også en af dem omkring dig, der lider af en angst for at miste din kærlighed.

Det er af stor vigtighed, at du kan klargøre dine hensigter og bruge ord du skal finde i dit indre, til at udtrykke de tanker, du ikke delagtiggør dette menneske i. Det er en kærlighedsgerning, at give de klare tanker videre til dem der lider, dem der har angst for at miste en kærlighed.

Du skal også give denne person en forståelse af selvansvar, det er vigtig for alle individuelle Sjæle, at forstå at der findes ikke en situation, hvor ansvaret for dit eget liv ikke på hviler dig selv.

Det er en stor misforståelse blandt Menneskeheden, når man pålægger andre Sjæle ansvaret, for de fejltagelser og mangler man selv indeholder.

Det skal være et budskab der skal spredes omkring, at tage ansvaret for det liv, du selv har valgt, er en vigtig beslutning. Det er det første sande skridt, mod frigørelse fra dem der ønsker at pålægge dig lænker.

UDVIKLING

Vi ser med tydelighed dine tankeformer, du er fyldt med frygt, men alligevel ønsker du ikke at forblive i de gamle rammer.

Du skal med din frie vilje vælge hvad dit indre ønsker, og udtrykke når du ønsker en ny retning i dit liv. Der er et stærk ønske hos dig om at skifte til nye omgivelser. Din vilje udstråler dette, dine energier vil blive målrettet mod dette ønske og du vil skifte bopæl i dette år.

Vi belyser blot de muligheder der foreligger, det er muligheder der kan forandres, på hvilken som helst tidspunkt, af alle der ønsker at bruge deres frie vilje og tage det fulde ansvar for deres handlinger.

Vi ser at du er et menneske, der vil kræve en større mulighed for at udtrykke dig selv klart, på dette punkt skal du give dig selv en større kærlighed og troen på at dine tanker ikke er tilfældige, men påvirkninger fra dit indre.

Vi ønsker dig kærlighed, med troen på dig selv, så vil du blive et væsen der kan udføre større opgaver end du tror.

ER DER ET VIGTIGT BUDSKAB FOR FREMTIDEN?

Du skal forlade de omgivelser, der for lang tid har bundet dig til en form i livet du ikke ønsker. Du skal udføre det arbejde der er påkrævet, omkring dem der lider de fysiske smerter.

Det er ikke blot for at lindre de fysiske smerter, at dette ønske er udtalt fra denne dimension, det er også for at hjælpe dem, der lider med frygten for overgangen, fra den fysiske til den åndlige verden, og hvor de er i en tilstand, hvor de tror på det ekstreme i religionen, som er beskrevet som en smertefuld død og med fortabelse.

Du skal hjælpe dem med klarhed, den viden og den kundskab du behøver, skal du finde fra dit eget indre og også modtage fra dem der har høstet erfaringer over mange liv.

Denne viden er til stede, på mange og i mange former, du skal opsøge og benytte dig af dem, med et større åndelig udsyn, end den omgangskreds der påvirker dig i en negativ retning.

Dette budskab er af vigtighed, da det er din livs røde tråd, at tage beslutninger og tro på dig selv, at disse beslutninger er rigtige for dig.

VERDENSTJENERE

Kære Menneskebørn, omkring jer er der et stærkt Lys, som kommer fra mange kilder omkring jer. Det er ikke uden grund at I som en gruppe, på mange områder er begyndt at finde hinanden og blive trukket af de fælles Lys i udsender.

I skal udbygge og styrke dette arbejde, som ikke er for de få men for de mange, at dette arbejde har betydning. Det er også en del af jeres egen overlevelsesmuligheder, at finde en glæde og tilfredshed med det liv, I på mange punkter ikke forstår og ikke påskønner.

Det liv der for manges vedkommende ikke er hvad de ønsker, men kan blive hvad du selv skaber igennem din egen frie vilje.

Der er ingen let vej, for dem der ønsker at udvide deres åndelige forståelse, denne forståelse fremkommer kun igennem uselvisk kærlighed, til dem der er et skridt bagved og et trin længere nede.

Denne hjælp er hvad den samlede verden behøver og I er dem der har fået den første forståelse for dette arbejde. I er blandt dem, men der vil blive en del andre, der i tankernes verden vil påvirke og forandre denne Klode.

Vi ønsker jer uendelig kærlighed, styrke og troen på, at i alle situationer vil I bruge jeres frie vilje, i tilslutning til jeres indre guide, og hvor sandheden er jeres eneste guide, og hvor alle konflikter kan opstå, når mennesker som aspiranter begiver sig ud på en farefuld færd. Det kræver en tro og en kærlighed til sig selv.


 

Back To Top