ER DET KARMISK DET ULTIMATIUM MINE BØRN STILLER MIG? Du skal have i tankerne og fastholde at børn er et begreb, som på flere sprog…
Der er så mange guruer, hvad betydning har de?
Man må forstå og mærke disse ord.
Guruer er et menneskabt begreb. Det er brødre der har rejst lidt længere på den lange vej – ikke et endeligt mål i sig selv.
Med ens skelevne må man ikke tillægge disse væsener større betydning end ham man vil møde med tiggerstaven, når man bestiger og vandrer ad ukendte veje.
Disse væsener er ikke ens mål, men man opsøger dem ad den direkte vej i ens tanker.
Brug ikke begrebet Guru som et endelig mål efter søgen på en dybere og klarere åndelig forståelse.
OM GLOBALT ARBEJDE
Kloden indeholder de energier, som er en uudtømmelig kilde.
Med forståelse vil man overskride de grænser, der er muren mellem de svage og de stærke.
Dette er symbolsk for en forvandling og en indvielse.
I mangel på intelligent forståelse er mange Sjæle vildledt og i en konstant tilstand af mørke og tomhed.
Blandt dem der vil bære Lyset er der også brug for dem, som kan samle og forene de mange detaljer til en overskuelig viden og hjælpe dem, der ikke forstår at tage det næste skridt.
Det kræver dyb indsigt i menneskeskabte love. Og de muligheder der ligger i at påvirke den offentlige mening tankemæssigt, så vi kan hjælpe den åndelige fremgang i det normale system, hvor forkerte værdier er lagt i materialismen, og ikke på den åndelige udvikling.
De næste opgaver, som dette samfund og denne klode skal forandre er vores værdier.
Vi skal tildele større mængder af resurser til dem der vil give kloden en klar og frugtbar fremgang i åndelig undervisning.
At hjælpe og undervise i åndelig forståelse på en klodemæssig og mere global måde, udelukkende for den samlede menneskehed
og ikke den snævre individuelle personlighed.
Vi skal hjælpe dem, der følelsesmæssigt er i deres eget fængsel – og dem der ikke forstår at tage det første skridt.
Det er ren kærlighed at forvandle frygt til ren visdom.
At skabe energier omkring sig i kraft af ens egen dybe forståelse.
Moralen og de gode motiver i de menneskeskabte love er en overgangsform i de menneskelige bevidsthedsudvidelser.
Igennem konflikter skal man fremme klare og logiske tankeformer.
I denne del af den menneskelige aktivitet vil man finde mange paralleller med den åndelige verdens udbredelse af de
sandheder, der er tilgængelige for dem, som har taget det afgørende skridt på evolutionens vanskelige vej.
Kærlighed kan gives til dem, der i denne uperfekte verden er i nød og lider. Dette vil koste en indsats, der ikke vil stå
tilbage for de misfortolkede Guruer.
At give kærlighed, i kraft af at udløse forandringer i dette samfund, er på højde med de røster, der af mange lyttes til, og som tillægges større betydning end det skrevne ord om disse problemer.
Fortolkningen af alle sandheder afhænger af det enkelte individs motiv og forståelse af formålet med disse love.
Når noget er en del af den åndelige udvikling, og det accepteres af de mange, vil dette blive en del af loven. Dette vil blive en lov, der virker som en bevidsthedsudvidelse for masserne.
De mange der ikke kan hjælpes som individer, men påvirkes af en tankeenergi i den offentlige moral. Det er dem, der er forkæmperne. Denne moral bliver i åndelig forstand, Guruer.
Også dem der ikke påkalder sig personlighedens skarpe lys men arbejder i motivets eget stærke lys.
Glem ikke at alverdens visdom og sandheder vil ikke flytte bjerge i den fysiske verden.
Dette kræver en personlig indgriben i ens egen åndelige af prøvelser, hvor opnåede resultater vil give en klar vision.
At leve er – at leve i livet og skabe omkring sig et synlig resultat, med de hænder det kræver at flytte menneskets manglende viden.
De hænder skal også løfte og forandre de forhindringer og omdanne dem til Lys. Det er ikke alle beskåret at forstå frugterne af dette arbejde.
Mange stier vil lede til det samme mål.
Dette er reelt et forandret billede af fremtiden. Der er også en vigtig grund til at forandre den samme ensrettethed, der udelukker en åndelig forståelse i den vestlige verden.
Glem ikke at alle påvirkninger skal starte i det ukendte og skjulte, og brede sig og blive en tankeform, der skal bruges af de mange.
Det er en måde at give svar på fremtidens store folkevandringer.
Det skal omdanne fanatisme til den nye form for verdensborgere, der vil blive fremtidens mennesker. I lande der ikke kender de gamle grænser.
Dette er ikke tiltalende for dem, der frygter tab af materialisme og ejer rettigheder. Også når det gælder kloden, som at tilhøre det samme energifelt i Kosmos.
Disse tanker og spørgsmål bør stilles af alle i stærk og tydelig åndelige udvikling.
Hvorledes forholder man sig og giver næstekærlighed, til dem der er i nød, dem der lider af fanatisme og ønsker at påtvinge og udbrede denne sorte magi.
Dette er de store opgaver, der venter dem med skelneevne: at forstå at det samlede Kosmos eksisterer.
En klode i ubalance, hvor det enkelte individ, i uvidenhed, betragter områder på denne klode, som en del af dennes ret og ejendom. Det er det store billede af materialisme.
Opgaven som et intelligent væsen er at arbejde for den samlede menneskehed og betragte dem, der deler ønsket om harmoni som ens nærmeste medarbejdere uanset deres opholdssted på denne klode.
Der er reel fare, når menneskeskabte love kan forvandles til motiver for magt og begær. Menneskeskabte love er ikke for bestandige.
OM EJENDOMSRET, JORD OG OM VÆRDIER I SAMFUNDET
De virkelige værdier skabes i tankeverdenen. De fysiske udtryk er de nødvendige midler for opretholdelsen af den menneskelige form og tilhører den samlede menneskehed.
Tro ikke at smukke ord kan skjule motivet bag det enkelte menneskes begær.
Når disse energier skal fordeles, ønsker man ikke at dele med sin broder, men beholder for sig selv i overflod. Dette er den vestlige verdens undergang og misforståelse, at der er to verdner på denne klode.
Begærets slaver er de, der bruger smukke ord om næstekærlighed og fordeler efter eget ønske af det ukendte menneskes ejendom.
Man må forstå, at de samlede energier på denne klode langt overstiger alle inkarnerede Sjæles behov.
Det enkelte lille område kan give i overflod til den samlede klodes menneskemængde.
Det er kun begær og angst for fremtiden, der forhindrer en
retfærdig fordeling og en næstekærlig forståelse for dem, der ikke forstår at bruge denne verdens overflod til alles gode.
HVORDAN VIL DANMARK KLARE SIG VED KLODENS OMVÆLTNING?
Denne begrænsede plet på jordkloden indeholder et stort antal Lysbærer. Mennesker der vil yde en indsats over de manges.
Fysisk vil dette land indeholde eksempler for resten af kloden. Dette er tanker der skal forstås – det enkelte menneske skal elske og leve op til sin egen Guddommelighed.
Dette land vil også lære at forstå sin egen betydning i Kosmos. Det vil indeholde en stærk udstråling, som vil påvirke og sprede nye tanker.
Det er ikke uden grund, at dette land vil blive en del af fremtidens arbejdsplads for de mange indviede, der vil bruge de næste i menneskets forstand, lange tidsaldre til at forandre denne klode, fra materialisme, til en åndelig kærlighedsplanet, jorden vil blive en del i Solsystemets legeme. En stærk påvirkning vil også komme fra andre dele af Kosmos.
Den universelle energi må ikke underkendes i det enkelte menneske.
Det er ikke mængden af sjæle, men klarheden i Lyset, der vil blive afgørende, når disse kræfter skal afprøves og bekæmpe den begyndende mørke side i store dele af klodens menneskemasse.
HVORFOR HAR JEG LAMMELSE I DEN ENE SIDE AF KROPPEN?
Dette er en venteposition, som kan forandres ved valg af en ny opbygning i tankernes verden.
Dette er ikke en overskuelig mulighed for den enkelte. Men et samarbejde mellem stærke åndelige kræfter og individets frie vilje.
At give en baggrund og et formål for frigivelse af karmiske påvirkninger kræver en stærk motivering for nye og uselviske opgaver.
Der er denne magi, der findes i uselvisk kærlighed. Den kan forvandle og frembringe et fysisk sundt væsen.
Man vil møde mennesker overalt, der er bundet i fængsler i deres fysiske udformning. Disse fængsler er skabt og vedligeholdt i tankernes verden. Tankerne skal blive en del af ens fremtidige ønsker om uselvisk kærlighed.
I realiteternes verden er det første skridt at ønske at handle og omsætte intelligent vilje. Det er det, der vil forvandle de mange planer til virkelighed.
At tage det første skridt er den største og vigtigste handling på selv den længste rejse.
At give kærlighed til dig selv er det første og afgørende skridt. For at den samme kærlighed og energi kan strømme ud omkring dig og blive en uafbrudt strøm og ikke et sluttet kredsløb.
Vi må hjælpe hvor vi kan, men vi må forstå, på denne klode er der mange, som står i bageste række. Det er ikke nødvendigvis dem, der råber højest, der har brug for mest hjælp.
Lyt til alle stemmer som kommer til dine øre, også dem der kun hvisker, thi styrken af stemmen er ikke kvaliteten.
Man skal give kærlighed uden håb og ønske om gengældelse. Det kan afhjælpe egenkærlighed.
Mennesker der har medlidenhed med sig selv, og ikke med deres medmennesker, kan ikke hjælpes.
Du skal tilbyde den hånd, du ønsker, andre skal give dig. Der er kun en vej – kærlighed giver kærlighed. Du skal række hånden ud først, det gælder alle mennesker.
Hjælp de syge, de bange, de hjemløse, dem der står helt alene og endnu ikke forstår deres egen evolution.
Alle der ønsker at leve som disciple må give mere end de modtager.
Kærlighed er det eneste redskab, som kan forandre denne klodes skæve gang.
Kærlighed er den bærende kraft, den er moder til andre energier.