Skip to content

Kan jeg hjælpe den person, jeg tænker på?

Alle kan få hjælp, hvis vi kan hjælpe vedkommende med noget. Der skal ske en forandring, via et andet miljø. Han er svag, han trænger til en fast hånd, som vil komme igennem en person, der er på vej ind i hans liv, det er en kvinde. Han kan hjælpes, hvis han bryder med sin gamle omgangskreds og stoler på sig selv.

HVAD MED DET LILLE BARN HAN HAR?

Det kræver, at han forandrer sine tanker og kun tænker på barnet. Man må ikke blande de ting to ting sammen, hvad der kun er godt for en selv, men holde sig til det som er virkeligheden.

Virkeligheden for dette barn er, en ægte forståelse for den fremtid det skal have, ikke hvad der er imellem personerne. Barnet behøver fuldstændig hengivelse af en ægte kærlighed, det må ikke bruges som en kastebold.

HVAD KAN HAN GØRE FOR DETTE BARN?

Han kan tage ansvaret, et ansvar for et andet menneske, er ikke en menneskabt lov. Det er den kærlighed der gør at tingene sker. Du ejer ikke et barn, du ejer kun retten til at gøre det bedste.

Han skal først og fremmest være stærk. Han skal lytte, til de mennesker der er omkring ham, som har brudt med den materialistiske verden og han må ikke have ondt af sig selv mere, han er et værdifuldt menneske på sin egen måde.

HVAD ER HANS MISSION I DETTE LIV?

At glemme sin egen ynkelighed og give sin styrke til dem som behøver den. Hans ansvar ligger på dette punkt.

Han føler, at han ikke kan få lov til det og det er svaghed fra hans side. Han skal sætte sine energier ind på at hjælpe og bruge sin tid på at udføre den opgave han selv har skabt. Han kan ikke hjælpe sig selv. Men ved at hjælpe den næste, kan han hjælpe sig selv. Hans åndelige udvikling vil afhænge af, at han starter et sted.

Han skal også lytte til sine nærmeste og tilslutte sig den kreds, hvor nye tanker kan skabes, som er hans nærmeste og dem han kan stole på. Han skal ikke bruge kunstige midler til at klare sin hverdag. Han skal ikke snakkes efter munden.

KAN JEG, HANS MOR, HJÆLPE HAM DIREKTE OG HVORDAN?

Meget lidt, der skal et nyt menneske ind og hvis det menneske får magt over ham, igennem kærlighed, vil han have et nyt mål. Han skal blande sig med mennesker og være åben i hans hjerte for andre tanker. Han lever i et lukket kredsløb.

HVORNÅR VIL HAN MØDE DETTE MENNESKE?

Hvis han giver en lille smule af sig selv, kan han møde dette menneske inden for et halvt år.

Han skal blande sig i den verden han har lukket ude. Han skal blande sig og aktivt forsøge at bedømme mennesker fra hinanden, han skal være åben.

Han kan finde den person i den verden, som du befinder dig i. Man kan finde det menneske i mange lag.

Mennesker er ikke kun et sted, mennesker findes overalt, de mennesker der kan hjælpe. Men det er først og fremmest hans eget sind der skal forandres.

DET KAN VIRKE LIDT VILDLEDENDE, FOR ET UNGT MENNESKE DER IKKE RIGTIGT TØR TRO?

Der skal mennesker til som forklarer ham, hvad han går glip af, hvad han ikke opnår og hvad han kan opnå. Han skal ind i de kredse, der igennem kærlighed vil bruge tid og ikke vil blive slået tilbage af hans uvidenhed, han vil ikke tro, han vil kun have de håndgribelige ting, han skal forandre sig, det er hans redning, han skal bare lytte og tænke.

Han skal væk fra selvmedlidenhedens helvede. Han er et godt menneske, der behøver en kraftig hjælp. Han er svag, op til den tid hvor han begynder at tro.

Verden skylder ikke ham et liv, han skylder verden at leve op til sit eget ansvar. Omgivelserne har også svigtet ham. Kærlighed er styrke. Udenpå er alle fortabte, derfor er verden ude af balance, uden ægte håb og tro.

Dine evner, alles evner er troen på sig selv, når den svigter så er du negativ. Positive kræfter, Lysets kræfter har kun chancer i positive mennesker.

Man er svag når man stopper sit livs udvikling, som er i dine hænder, du ved det, du svigter dig selv og den verden der troede på dig.

SKAL JEG TAGE MED IND PÅ COSMOSSKOLEN?

Der er sagt og man burde forstå, at åndelig udvikling varer fra det øjeblik, du fatter den næste verden og til det øjeblik du forlader din krop.

Udvikling stopper aldrig, du er et redskab, du svigter din mission når du stopper. Din opgave er at forsætte, du har stået stille.

Næsten alle er for svage, derfor er verden ude af balance. Din udvikling er 24 timer om dagen. De kræfter, de kilder der kan hjælpe og står til rådighed, skal du opsøge aktivt.

Du skal rejse ud og glemme dig selv. Verdens problemer er, at alle sætter deres ego som centrum, centrummet er i universet, du glemmer det tit.

Du er ikke i stand til at yde din egen indsats, når du kun tænker på dig selv. Derfor er dit liv i ubalance. Stå op og bliv aktiv, ingen kan skubbe dig, kun din indre stemme, lyt dog til den. I der søger, har svaret i jer selv.

HVOR SKAL JEG REJSE HEN?

Din første rejse er til dit eget indre, du er bange for at tage den rejse, du kommer kun til tærsklen, kun til det punkt hvor svarene ikke passer ind i dine svagheder.

Du er svag når det gælder, se sandheden i øjnene. Find de steder på kloden, der behøver mere af den styrke, du har i dit indre, brug den styrke, dø i dine gerninger.

Dit liv er ikke aktivt, du er en passiv person, der bruger din tid på dig. Du er den vigtigste, men med din indre styrke, kan du hjælpe.

Dine mål kender du selv, når du søger dit indre. Der er mange mennesker der kan bruge den hjælp du kan yde og bruge din krops kræfter og dit sinds klarhed. Det er let at se at der er mange der behøver den hjælp. Vi er alle optaget af os selv.

Du må stoppe at tænke på tid og dig selv som i dag kun betyder, at du har en pligt til at hjælpe, de væsner som behøver at blive guidet på vej, det er dit svar, du behøver ikke et svar, du føler det inde i dig, du søger, men alt er lige foran dig, i den tid og det liv du lever i.

I dit næste liv er der dit svar. Der kommer en tid, hvor der er brug for dig, du skal op i den verden hvor mennesker der er døde i håbet og troen og som er ophøjet til hjælpere og til at give dig vejledning, så du kan komme tilbage og starte en ny retning.

Vi er mange der ønsker at se dig tilbage i sikkerhed. Din styrke er svag. Af det liv du har tilbage, brug det rigtigt.

HVOR SKAL JEG ENDE OG BEGYNDE?

Dit fysiske liv er kun en byrde, hvis du ikke er parat til at give din styrke og din kærlighed. Den kærlighed du er født med, skal gives til mennesker der behøver den mere.

Din søn er et menneske der kun tænker på sig selv. Han tror ikke at i den yderste indsats, er det ham skal give. Vi er alle svage. Han skal give den indsats det koster, det vil han ikke betale for, han vil ikke give den sidste indsats, uden at du og andre bruger jeres styrke til det.

Du skal vække hans vrede, men også hans selvrespekt. Hvorfor starter han ikke med de ting, han ved er rigtig. Din hjælp er nødvendig og du vil blive hjulpet. Kvinder er stærkere end de tror.

JEG SYNTES IKKE AT MENNESKER VIL HAVE HJÆLP, HVIS JEG PRØVER AT HJÆLPE DEM?

Man skal koncentrere sig om dem der er splittet og ønsker hjælp. Dine øjne må se de mennesker, der ønsker at blive hjulpet, men som mangler din indre styrke og tro.

Du er omgivet af mange mennesker der behøver den styrke. Også mennesker, der tror at de er i stand til at klare sig selv. Du skal ofre dit liv, for din næste. Give hvor det koster mest.

TÆNKER DU PÅ DE MENNESKER, DER ER PÅ MIN ARBEJDSPLADS?

Alle mennesker er ens, de mennesker du er sat i en cirkel med, behøver dig. Derfor er du det sted du er, alle de mennesker behøver din hjælp.

De behøver styrke, de behøver ikke at tro at de er svage, men tro at de er stærke. Du skal være hård, med kærligheden som baggrund skal du være hård. De mennesker der hjælper andre, de giver forståelse, men de foster ikke selvmedlidenhed.

HVORDAN KAN JEG GIVE LAMME MENNESKER STYRKE?

Se dem i deres øjne, få kontakt med deres Sjæle. Brug din fantasi, fortæl dem om deres værdi for denne verden og ofre din styrke på at fortælle dem din viden, at det næste liv giver dem muligheder for at høste for den sorg, det afsavn, den svaghed de må lide under i dette liv.

De vil være stærkere mennesker i det næste liv. De vil lære at de har haft en karma, som er påført af dem selv, i et tidligere liv.

Åbne deres øjne op, red et menneske og du har været en styrke, du har været dette liv værd. Udsæt dig selv for den hån den nedværdigelse du vil møde og hæv din egen selvrespekt.

Hvad kan du tabe og hvad kan du vinde.? Brug de ting du har lært om årsag og virkning, men brug dem i det virkelige liv.


 

Back To Top